• Forside
  • Kørekort til bil
    • Undervisning og prøve
    • Generhvervelse
    • Kørekort til 17-årige
  • Tilmelding og holdstart
  • Førstehjælp
  • Priser
  • Om
    • Om kørelæreren
    • Kontakt
  • Privatlivspolitik

kørekort til bil



teoriundervisning



Teoriundervisningen foregår i Flauenskjoldhallens flotte mødelokale.

Jeg har tavleundervisning, hvor der er god tid til at svare på spørgsmål, så alle er med.

Undervisningen er tilrettelagt med dig i centrum, og der er plads til alle.

Efter hver enkelt teoriundervisning er der køreundervisning i emnet du er blevet undervist i, så du hele tiden føres fra en lettere til en vanskeligere øvelse.


Når du er færdig med teoriundervisningen, som loven siger skal være på minimum 29 lektioner, kan du gå op til teoriprøven.



TEORIPRØVEN



Til teoriprøven bliver du præsenteret for 25 billeder af forskellige situationer i trafikken.

Du får udleveret et svarark med afkrysningsmuligheder på, hvad der er det korrekte at gøre i de givne situationer.

Teoriprøven varer omkring 30 minutter, og du vil umiddelbart efter prøven få besked om, hvorvidt du har bestået.

Du må max have 5 fejl.

Prøven aflægges på politistationen.


Hvis du gerne vil forberede dig yderligere, får du adgang til teorimateriale online, så du kan læse op eller tage test, lige hvor du vil, og når du vil.



KØREUNDERVISNING



I køreundervisningen lærer du i første omgang, hvordan du betjener køretøjet korrekt. Dette sker på en lukket øvelsesplads (mindst 4 lektioner).

Herefter modtager du en række kørelektioner på vej.

Loven kræver, at du modtager mindst 16 lektioner, før du kan indstilles til køreprøve.


Køreundervisningen omfatter også glatbanekørsel på et køreteknisk anlæg (mindst 4 lektioner).

Køreundervisningen skal, ifølge loven, ske i et sammenhængende forløb.

Det betyder, at der ikke må være længerevarende afbrydelser i undervisningsforløbet.


Holder du pause i mere end tre måneder undervejs, skal du begynde forfra på køreundervisningen.



KØREPRØVEN



Når du har bestået teoriprøven og kørt alle lektioner så er det ved at være tid til den praktiske prøve.

Den praktiske prøve foregår i den samme bil som du har haft kørelektionerne i.

Til at begynde med vil den prøvesagkyndige bede dig om at kontrollere eller udpege forskellige ting på bilen og stille spørgsmål.

Derefter skal du køre i bil og vise den prøvesagkyndige, at du er klar til at få kørekort.


Selve kørslen varer minimum 25 min.





SKELGÅRDSVEJ 89, 9340 ASAA
V. CECILIE KVAMSDAHL OMMUNDSEN
CVR: 26926149


MAIL: MAIL@CECILIESKOERESKOLE.DK
40 38 74 24

CECILIES KØRESKOLE